Richard Andersen Salcedo

> Åbn Menu <

2. Semester

WordPress og SEO

maler

I det første projekt på 2. semester blev vi introduceret til WordPress og søgemaskineoptimering (SEO). Undervisningen havde fokus på centrale funktioner i WordPress, herunder brugen af plugins, sikkerhed, backup-løsninger samt administration af brugere. Derudover fik vi en grundig introduktion til SEO og dets betydning for hjemmesiders synlighed. Vi arbejdede med, hvordan relevante søgeord (keywords) kan anvendes strategisk for at forbedre placeringer i søgemaskiner og dermed øge sandsynligheden for at tiltrække flere besøgende til en hjemmeside.

I Flow-projektet udviklede vi en hjemmeside i WordPress for en fiktiv håndværkervirksomhed. Projektet gav os mulighed for at omsætte vores viden om WordPress til praksis samt arbejde med søgemaskineoptimering (SEO) ved at tilpasse indholdet for at øge hjemmesidens synlighed i søgemaskiner.

Se hjemmesiden her!

Design Thinking, Avanceret Figma & InDesign

togkort

I det andet flow på semestret blev vi introduceret til designmetoder og processer med særligt fokus på Design Thinking. Vi arbejdede med forskellige typer af brugertests og de forskellige faser i Design Thinking-processen, som er centrale i udviklingen af prototyper og færdige produkter. Se vores figma og process her!

Min gruppe og jeg udviklede en prototype til en app inspireret af Pokémon Go, hvor brugerne kunne samle digitale samlekort af tog. Konceptet byggede på, at man fysisk skulle besøge forskellige togstationer rundt om i Danmark for at indsamle kort og udvide sin samling. Vi fik designet nogle kort som du kan se her, og her kan du se prototypen til appen.

Til hele projektet skulle der også bygges en mockup hjemmeside, og det blev så bygget i Figma, som kan ses her!

Interaktiv frontend-udvikling

slikbutik

I det tredje flow blev vi introduceret til interaktiv frontend-udvikling med fokus på JavaScript. Vi arbejdede med at skabe dynamiske og interaktive funktioner til hjemmesider, og som projekt udviklede vi en simpel webshop, hvor vi selv kunne vælge og implementere forskellige funktioner ved hjælp af JavaScript.

Min webshop var en slikbutik, hvor jeg implementerede flere interaktive funktioner med JavaScript. Blandt funktionerne var en sidepanelmenu, en fungerende indkøbskurv med mulighed for at tilføje varer samt en funktion, der dynamisk genererede produkter baseret på det antal varer, der blev tilføjet.

Se webshoppen her, og her kan du se mit github til webshoppen.

Oplysningskampagne

plakat

I det fjerde og sidste flow arbejdede vi med en oplysningskampagne, hvor vi anvendte data fra forskellige kilder til at skabe visuelle fremstillinger og formidle information. Derudover fik vi undervisning i videoproduktion med fokus på blandt andet lyddesign, animation og andre teknikker, der bidrager til at skabe æstetiske og velproducerede videoer.

Til projektet producerede min gruppe og jeg en video med fokus på fællesskab gennem motion. Formålet var at formidle budskabet om, hvordan fysisk aktivitet kan styrke det sociale fællesskab og skabe større trivsel. For at understøtte budskabet anvendte vi infografik i videoen, som visualiserede relevant information og gjorde indholdet mere overskueligt og engagerende for modtageren.

Se videoen nedenunder og se vores arbejde på FigJam her!